Ved mere detaljerede beregninger af fugtforholdene i en konstruktion benyttes næsten altid beregningsprogrammer baseret på den såkaldte GLACER-metode. Metoden kan være lidt vanskelig at forstå og anvendes da også mest hos førende arkitekt- og ingeniørfirmaer samt naturligvis af forskningen indenfor byggeri.

Der findes en række kommercielt tilgængelige beregningsprogrammer baseret på metoden. Enkelte programmer er meget komplicerede og kan også tage højde for dynamiske forhold, men oftest foretager programmerne udelukkende stationære beregninger. Stationære beregninger må anses for helt tilstrækkelige, når der blot tillades en margin i beregningerne i tilfælde af f.eks. ekstra byggefugt, år med usædvanlige fugtforhold, osv.

GLACER-metoden / beregningsprogrammerne tager udgangspunkt i anerkendte og dokumenterede fysiske modeller for først og fremmest vanddamps fysiske opførsel.

Forhold, som indgår i beregningerne er bl.a.:

• Den velkendte sammenhæng for hvor meget vanddamp luft indeholder som funktion af temperaturen og den relative luftfugtighed - herunder den øvre grænse for vanddampindhold lige før kondensation.
• Konstruktionerne skal kunne opdeles i områder med en ensartet lagdeling af de indgående materialer - en lagdeling vinkelret på vanddampdiffusionsretningen. Beregningerne må så foretages for hvert område med ensartet lagdeling.
• Der antages - ofte worst case - forhold vedrørende årstidernes temperatur- og fugtforhold henholdsvis for inde- og udeklima. Der skal endvidere antages, hvor længe forholdene er gældende - altså hvor længe varer eventuelle opfugtnings- og udtørringsperioder.
• Ved hjælp af 3) og varmegennemgangsmodstanden for hvert lag i forhold til konstruktionens samlede varmegennemgangsmodstand bestemmes ved en proportionalitetsberegning temperaturdifferencen over de enkelte lag - og dermed temperaturen mellem de enkelte lag.
• Ved hjælp af 3) og de enkelte lags vanddampdiffusionsmodstand i forhold til konstruktionens samlede vanddampdiffusionsmodstand beregnes differencen - også ved en proportionalitetsberegning - i vanddampens partialtryk over hvert lag. Herved kan vanddampens partialtryk i de enkelte lagmellemrum sættes i forhold til det maksimalt mulige vanddamppartialtryk ved den pågældende temperatur, og den relative luftfugtighed er bestemt. Et tal større end 100 % betyder naturligvis kondensation.
• I tilfælde af kondensation anvendes data for de relevante materialers egenskaber ved opfugtning - herunder op- og affugtningsforhold - samt antagelserne i 3) til at bestemme, hvorvidt opfugtningen er tilladelig.

GLACER-metoden er specielt relevant til mere detaljerede beregninger af fugtforhold, når man ønsker at anvende konstruktioner, der ikke umiddelbart opfylder tommelfingerreglen om en faktor 5 større vanddampdiffusionsmodstand på indersiden af isoleringen i forfold til på ydersiden af isoleringen.