kk@thermocell.dk +45 96 69 50 60    DK 

Tests og godkendelser

Test / kontrolordninger for Thermocell træfiberisolering

For at dokumentere egenskaberne for Thermocell FSC®-C013321 certificeret træfiberisolering testes det løbende på relevante parametre. Testprocedurerne - herunder anvendte standarder, testhyppighed og udførende organ - er indrettet således, at testresultaterne danner grundlag for de godkendelser Thermocell vælger at opretholde. Til godkendelserne knytter sig endvidere løbende kontrolordninger.

Godkendelser

Der kræves ikke særskilt godkendelse for at markedsføre Thermocell FSC®-C013321 certificeret træfiberisolering i Danmark, Sverige og Norge. Thermocell har derfor i stedet valgt at dokumentere produktets egenskaber gennem tests udført af et uvildigt europæisk akkrediteret testorgan. Endvidere er Thermocell FSC®-C013321 certificeret træfiberisolering godkendt af SITAC i Sverige - en national svensk godkendelse.

Thermocell har desuden opnået tysk national godkendelse samt CE-mærkning.

Anvendte testfaciliteter

Alle test af Thermocell FSC®-C013321 certificeret træfiberisolering er til dato foretaget på  Rise Research Institutes of Sweden "Sveriges Provnings- och Forskningsinstitut" i Borås i Sverige. Rise er et europæisk akkrediteret testinstitut med stor erfaring inden for træ-/cellulosematerialer.

Løbende test

Thermocell er i forbindelse med opretholdelse af den nationale svenske godkendelse tilmeldt en løbende kontrolordning. Herunder foretager Rise stikprøvekontrol af relevante parametre, og Thermocell udfører løbende egenkontrol under Rise´s godkendelse.

Brandtest

Thermocell  har selv udført en række brandtest - herunder tests, der sammenligner brandegenskaberne for forskellige materialer. Kontakt Thermocell vedrørende udførelsen og resultaterne af disse tests. Testene viser meget gunstige brandmæssige egenskaber for Thermocell FSC®-C013321 certificeret træfiberisolering --  Brandklasse B Ds-2-d0

Denne hjemmeside anvender cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på siden. Læs mere her

Ok